UGE 17 // Plantotek - plantebyttebiks
- Tid
- 08:00 - 20:00
- Sted
- Langeland Bibliotek
Bibliotek
Langeland BibliotekI anledning af Borgernes Verdensmålsuge, gentager vi i år successen med en plantebyttebiks. I hele uge 17 kan du både aflevere dine overskydende planter og stiklinger og få nye med hjem.
I Plantoteket kan du:
- Donere dine gamle planter og nye stiklinger
- Dele ud af frø
- Få en ny plante med hjem
UGE17 – BORGERNES VERDENSMÅLSUGE
UGE17 er borgernes verdensmålsuge. Her sætter landets biblioteker – sammen med organisationer, institutioner, kommuner og ikke mindst borgerne – fokus på FN’s 17 verdensmål.
Den fælles kampagneuge formidler verdensmålene, understøtter lokale klimahandleplaner, skaber folkelig forankring og ikke mindst demokratisk bæredygtighed, gennem dialog og handlefællesskaber. I 2025 blev Langeland Bibliotek verdensmålscertificeret. Vi arbejder med verdensmålene hele året, men i uge 17 sætter vi særligt fokus på dem. Velkommen til en uge med masser af spændende aktiviteter på biblioteket.