Foredrag med Poul Duedahl: Afvigernes ø - Livø Anstaltens historie

Standard: 100 DKK
Aflyst
Forsiden til bogen "Afvigernes ø", der viser et ældre portrætfoto af en yngre mand foran et luftfoto af Livø.
Afvigernes ø af Poul Duedahl med efterskrift af Poul Nyrup Rasmussen
Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønsket i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Bio Langeland, Grønnegården 9, 5900 Rudkøbing
Standard: 100 DKK
I samarbejde med
Langelands Museum og Boghandleren Rudkøbing

Staten købte Livø i Limfjorden og indrettede i 1911 en isolationsanstalt, som frem til 1961 husede i alt 743 såkaldt "kriminelle, asociale og moralsk åndssvage" mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation og kastration den eneste udvej. Historien om Livø Anstalten er fortællingen om en helt central side - og bagside - af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den er fortællingen om, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere og fortællingen om et samfund i samfundet og dets skæbner - hvoraf en enkelt siden blev far til en dansk statsminister.

Poul Duedahl er professor ved historiestudiet på Aalborg Universitet og medforfatter til bogen 'Afvigernes ø', og idémand bag tv-dokumentaren "Nyrup - søn af en udstødt", som blev sendt på DR1 i januar 2023.

Praktisk:

Billetpris 100 kr.

Billetter købes via Bio Langelands hjemmeside. Klik på billetlinket.

 

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Langelands Museum og Boghandleren Rudkøbing.

Portrætfoto af Poul Duedahl iført hvid skjorte og gråt jakkesæt.
Poul Duedahl