Albert sidder på en slagbænk og kigger ud ad vinduet, mens han strikker. Foran ham ligger en kontrabas, som han hviler fødderne på.
Pressefoto

Bær dine fejl: En musikalsk strikkeaften

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 25 DKK
Sted
Langeland Bibliotek
Langeland Bibliotek
En aften i selskab med strikkepinde og kontrabas

Siden 2022 har prisbelønnede bassist, komponist og strikkedesigner Albert Reinholdt Østergaard optrådt for fyldte sale landet rundt med sin musikalske strikkefortælling Bær Dine Fejl, og nu kommer han din vej. 

Med sig har han sin trofaste ven, sin kontrabas Ælse, og vil spille op til fællessang, underholde med humoristiske røverhistorier om at strikke på cubanske danseklubber, og ikke mindst skabe en intim atmosfære, der hylder den menneskelige skrøbelighed, vi alle føler. Med udgangspunkt i Alberts egen historie bringer aftenen temaer op såsom mobning og selvværd

Albert fortæller også om de helende kræfter strikken har haft for ham, og hvordan han ser klare ligheder og afgørende forskelle mellem det at spille musik og strikke, og hvordan man kan strikke jazzens frie ånd ind i sine trøjer - et koncept, han kalder improvisationsstrik.

Så fat strikketøjet og smør stemmebåndene og tag med til en aften med underholdning i topklasse, når Albert slår tonen an på bassen.

Om Albert Reinhold Østergaard:

Albert Reinholdt Østergaard begyndte allerede at spille bas og komponere musik, da han var 11-12 år. Som bare 24-årig fik Albert prisen som Årets Nordjyske Jazznavn i 2018, og han har spillet med store navne som trommeslageren Ed Thigpen, saxofonisten Bob Mintzer og congaspilleren Eliel Lazo. Albert har studeret på Cuba og rejst, turneret og indspillet i Brasilien, Italien, Spanien, Baltikum og selvfølgelig Danmark. Albert har siden 2015 designet trøjer i samarbejde og for Marianne Isager. Efter at have været med i podcasten »Mens vi strikker«, har Albert optrådt med damerne derfra. I 2023 udgav Albert Reinholdt Østergaard sin debut EP »Comfortable Crisis«.