Portræt af Birthe Marie Fyrst 

Kontakt:

Birthe Marie Fyrst
Broholmsvej 6, Nordenbro
5932 Humble

Tlf.: 40115686 / 62206054

Mail: fyrstbirthe@mail.dk
Hjemmeside: www.birthemariefyrst.dk 

Birthe Marie Fyrst er født i 1941. Stammer fra Faaborg og har således fået Fynbomalerne og deres motivkreds ind med modermælken. Hun er uddannet lærer fra Skårup seminarium i 1969 med billedkunst som liniefag. Den erhvervsaktive alder er tilbragt på Thurø skole fra 1969 til 2002.

Birthe Marie Fyrst er som maler autodidakt og kastede sig først for alvor ud i maleriet, da hun stoppede som lærer.

Hun flyttede i januar 2011 til Langeland, hvor hun kom helt tæt på den motivkreds, som er hendes foretrukne, nemlig landskabsmaleriet, blomstermaleriet, naturen, men også menneskets interaktion med naturen.

Hun henter imidlertid ikke kun inspiration i det nære miljø. Også rejser er en vigtig inspirationskilde. Fantasien er smeltediglen, hvor de mange indtryk formes og gives nyt liv, ofte ud fra devisen: at se det store i det små.

 

Hendes malerier er både naturalistiske og abstrakte i udformingen samt farverige. Hun forsøger at videregive oplevelsen og glæden ved at være i fantasiens, farvernes og sansernes univers.

Hendes mål er konstant ikke at fange men at videregive bevægelsen og livet i det afbillede, således at man som tilskuer kan opleve malerierne med alle sanser.

Birthe Marie Fyrst har udstillet på en lang række virksomheder og institutioner især i Svendborg og Odense.

Har udstillet på Filosoffen og Solvognen i Odense.

Deltager i Åbne Døre, Bagenkop Kunsthal og Kunstdage i Bagenkophallen.

Maleri af Birthe Marie FyrstMaleri af Birthe Marie FyrstMaleri af Birthe Marie FyrstMaleri af Birthe Marie FyrstMaleri af Birthe Marie Fyrst


Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Mandag 20. marts 2017 • Opdateret: Mandag 17. august 2020