Kampråb fra en Tigermor af Amy Chua | Langeland Bibliotek

Kampråb fra en Tigermor af Amy Chua

hænder i mange forskellige farver med tommelen op
Photo: Colourbox

Eske Holm anbefaler


En tigermor er det modsatte af en hønemor…

En kinesisk mors bedårende skildringer af først og fremmest opdragelsen af to døtre.

Med stor humor og selvironi fortæller hun om den kinesiske arv med ufattelig streng og ambitiøs børneopdragelse

Amy Chua gifter sig med en amerikansk jøde og lever i USA med en mand, som helst vil spille brætspil og gå i badeland med døtrene. Chua kæmper med sin strenge arv og kan ikke lade være med at piske de små piger frem.

Hendes humor minder om Isabella Allende i ”Summen af vore dage”, hvor Allende gør grin med sig selv, for hun vil styre alle omkring sig.

Chuas døtre bliver faktisk begge to meget dygtige og professionelle på henholdsvis violin og klaver, det er noget af en pointe, men de kampe moderen og døtrene udkæmper er både dødsens alvorlige og meget grinagtige.

Jeg har ikke siddet med en bog og klukleet hver femte minut i mange, mange år.

Eske Holm. Forfatter, danser 

Amy Chua: Kampråb fra en tigermor
Af Amy Chua (2011)
Den amerikansk-kinesiske Yale-professor Amy Chua (f. 1962) fortæller om sit familieliv med en jødisk mand og to døtre og om sin børneopdragelse efter kinesisk tradition


Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Mandag 8. juni 2015 • Opdateret: Mandag 21. september 2020