portræt af smykkekunstner Sabine Majus Hansen 

Kontakt:

Sabine Majus Hansen
Herslevvej 25
5900 Rudkøbing
Tlf: 6257 1587

Mail: sabine@majussmykker.dk

www.majussmykker.dk 
 

 

 

Sabine Majus er født i Kiel i 1956 og blev uddannet først som snedker og senere som guldsmed i Tyskland. Hun flyttede derefter til Langeland og har nu været selvstændig med eget guldsmedeværksted i 30 år. Undervisning i smykkefremstilling er gennem årene vokset til en betragtelig del af kunstnerens virksomhed, og der tilbydes løbende året rundt kurser i Sabines veludstyrede og smukke udstillingslokaler. Det er også her, at hendes unika-smykker og skulpturer produceres, så besøgende kan følge processen.

Sabine Majus beskriver sin baggrund og inspiration således: "Jeg har været så heldig at lære de gamle guldsmedeteknikker, mens de stadig blev anvendt af de gamle specialister såsom; ciselering, at smede, gravere og arbejde med emalje. På den baggrund ønsker jeg ikke blot at bevare teknikkerne, men at videreudvikle dem. Samtidig eksperimenterer jeg med at sætte forskellige materialer sammen på utraditionelle måder. Jeg tænker skulpturelt i forhold til guldsmedearbejdet og elsker også farver og symbiosen mellem smykker, skulpturer og billeder. Langeland med naturen, og især vandet rundt omkring giver ro til fordybelse og inspiration".

Hvad enten man betragter Sabines smykker eller finurlige og ofte æteriske skulpturer, kan man næsten 'høre' havet, idet hun oftest henter sin farvetone fra selvsamme. Eller også gør sammenstillingen af ædelsten med afskallet og patineret træ, at man associerer til en tur langs stranden, hvor man ved selvsyn kan opleve de funklende farver og udvaskede sten/træ.

Det musikalske har altid betydet meget for hende, og Sabine er med i flere Langelandske bands, hvor hun spiller på tenor og sopransaxofon. I juli måned kan hun høres fra tårnet i Bagenkop, hvor der bliver spillet solen ned, hver uge, torsdag til søndag aften, kl. 21 – 21.15.

Sabine Majus blev i 1983 prisbelønnet fra Elfenbensmuseet og Foreningen for Gulsmedekunst. 2013, Painting award of the Guild of Enamellers.

Siden 2013 fremstiller Sabine Majus H.C. Ørstedprisen hvert år, en statuette med titlen "Sommerfugl" i materialet sølv og emalje monteret på en fod af træ. Titlen henviser til, at H.C. Ørsted bl.a. bliver forbundet med ordet sommerfugl og Sabine er på grund af ”Sommerfuglen” blevet nomineret til fynsk kulturpris.

Hun har udstillet mange steder i Danmark, England og Tyskland, og deltager i Kunstnernes Åbne Døre. 

 

 

collage af guldsmykker af Sabine Majus Hansencollage af guld- og sølvsmykker af Sabine Majus Hansencollage af billeder af HC Ørsted-prisen af Sabine Majus Hanseninstallation i et kunsttårn af Sabine Majus Hansen
Materialer: 
(1990)
(2001)


Af: Vibeke Næsborg

Udgivet: Mandag 3. april 2017 • Opdateret: Mandag 22. juni 2020