Maja anbefaler

Som barn læste jeg hyldemeter efter hyldemeter på det lokale folkebibliotek. Og det er jeg egentlig aldrig stoppet med. At læse skønlitteratur giver en fantastisk mulighed for at rejse ud i verden eller ind i en selv, og læsning er en god øjenåbner i forhold til at opnå en bedre forståelse for sine medmennesker.
Jeg kan lide at læse mange forskellige slags bøger, men holder især af at læse nyere nordiske forfattere. Jeg har en især en forkærlighed for norske forfattere, som jeg helst læser på originalsproget. Så jeg er altid frisk på at give en anbefaling af en norsk forfatter. Rigtig mange er jo heldigvis også godt oversat til dansk.
Ind i mellem snupper jeg lige en krimi i mellem de andre litterære oplevelser. Til gengæld læser jeg sjældent fantasy.
Jeg elsker også at læse børnelitteratur, og da jeg selv fik børn, kunne jeg næsten ikke vente til de blev store nok til at høre Ole Lund Kirkegaard og Astrid Lindgren. I min familie samles vi stadig om en god højtlæsningsbog, selvom børnene er store.

Højtlæsning for hele familien

En abe, der arbejder som maskinmester og skriver på maskine. Det er udgangspunktet for en fuldstændig formidabel højtlæsningsbog. Vi starter med et dødsfald – måske et mord?- i Lissabons gader. Det bliver starten på en rejse, der fører os med aben Sally Jones jorden rundt.
Når bogen slutter, og man må tage afsked med Sally Jones, bliver man glad over, at der også er en fortsættelse: ”Den falske rose”.
Vi har læst begge (tykke!) bøger højt to gange i min familie.

Smuk perle fra det yderste Norge

I bogen følger vi pigen Ingrid, der vokser op på den isolerede ø, Barryø, i Nordnorge i begyndelsen af 1900-tallet. Det er den stilfærdige skildring af familiens dagligdag, som Roy Jacobsen rammer utroligt fint. Som øboer er man fuldstændig underlagt årstidernes gang og naturens luner.
Det er første del af en serie på 4 bøger, hvor man følger Ingrid og familien frem til efter anden verdenskrig. Man kommer virkelig ind under huden på familien, og det er næsten vemodigt, når den sidste bog er læst.

Norsk noire

Bogen begynder i den (social)realistiske genre. Man følger parret Tormod og Siv fra deres gymnasieungdom, til de er veletablerede med hus og børn, og egentlig keder sig lidt. Uden at røbe for meget kan jeg godt afsløre, at herfra stikker handlingen efterhånden af i en helt uforudset og overraskende retning.
Bogen er humoristisk, men samtidig præget af en ildevarslende uhygge.

Hyggelig og underfundig højtlæsning

Bjørn F. Rørvik har efterhånden lavet en del historier om vennerne Ræven og Den Rethalede Pattegris. Fortællingerne tager altid udgangspunkt i en leg, de to venner leger sammen. I deres univers i skoven møder de en masse gakkede dyr som fx Surefatter, Radisehajen og Kassedyrene, der opfører sig fjollet. Handlingen og illustrationerne taler til de 5-8 årige, men deres voksne er også i godt selskab på grund af den lune humor.

Om at føle sig fremmed i sin egen familie

Katrine Marie Guldager har skrevet en autofiktiv roman om sit forhold til sin egen familie. Som helt ung mister fortælleren sin far i en togulykke. Oven i tabet af faren skal hun kæmpe med sin familie om en arvestrid. Bogen er velskrevet, men absolut ikke munter læsning. Men tankerne om vores tilhørsforhold i vores egne familier er relevante og vedkommende.