Læsekredse
Deltager du i en læsekreds eller ønsker du at starte en? Så kan Langeland Bibliotek hjælpe dig!
Med vores læsekredslån kan vi tilbyde mulighed for at bestille flere eksemplarer af samme bog samt en lånetid på 45 dage uden gebyrer.
Praktisk
Som ny læsekreds skal I oprettes i vores system som en læsekredslåner. Derfor skal biblioteket bruge et navn på læsekredsen. Derudover skal vi have navn og kontaktoplysninger på alle, der skal have et lånerkort.
Når I vil bestille bøger, skal I kontakte biblioteket (i god tid) med titel og ønsket antal eksemplarer. Så bestiller vi dem til jer. Bøgerne kan afhentes på biblioteket eller i bogbilen efter ønske.
Hvis I mangler et lokale, er det desuden muligt at bruge bibliotekets mødelokale efter aftale.
Jeg vil starte en ny læsekreds eller med i en eksisterende
Biblioteket har et hav af eksisterende læsekredse. Du er altid velkommen til at kontakte os, og spørge om der er plads i nogen af dem. Vi hjælper også gerne med at etablere en ny læsekreds. Ring til os eller kom ind på biblioteket til en snak om rammer og medlemmer.
Inspiration
Biblioteket hjælper gerne med at finde bøger, der er velegnede til læsekredse, og vi kan også hjælpe med relevant baggrundsmateriale (fx anmeldelser eller forfatterportrætter).
Man kan også søge inspiration online på vores hjemmeside eller på sider som litteratursiden, e-reolen eller forfatterweb.