Foto: Privat
For voksne

Forfatterforedrag: Tor Nørretranders

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 75 DKK
Sted
Langeland Bibliotek
Østerport 7,
5900 Rudkøbing
Verden har brug for et alderdomsoprør. Hvordan kan livserfaring, fællesskab og sindsro være med til at forme fremtidens samfund? Mød Tor Nørretranders til en tankevækkende forfatteraften om hans nyeste bog Alderdomsoprør.

I  Alderdomsoprør argumenterer Tor Nørretranders for, at verden har brug for "gode gamle mennesker". Mennesker, der kan huske en tid med flere fisk i havene, større mangfoldighed i naturen og stærkere fællesskaber, og som derfor kan bidrage med erfaringer og perspektiver, der er afgørende i en tid præget af klimaforandringer, kunstig intelligens og hastige samfundsforandringer.

Alderdommen handler ikke kun om dem, der bliver gamle, men også om den verden, vi efterlader til kommende generationer. Med afsæt i bogen inviterer Nørretranders publikum til at reflektere over forandringsblindhed, fællesskab, ansvar og behovet for sindsro. Vel mødt til en aften med fokus på, hvordan alderdommens overskud kan blive en ressource – ikke blot for den enkelte, men for hele samfundet.

Tor Nørretranders er en faglitterær forfatter med mere end 30 bøger bag sig, ofte om hvad det vil sige at være menneske. Hans forfatterskab dækker alle slags områder lige fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise. 

Alderdomsoprør er udgivet i forbindelse med hans 70-års fødselsdag.