Biblo GO!

Biblo GO! er de danske folkebibliotekers landsdækkende tilbud med e-bøger, lydbøger og podcasts til børn i alderen 7-14 år.

Foto: Biblo GO!

Biblo GO! er en "søster" side under Biblo-appsene, der indeholder alle børnematerialer fra Biblo. Her formidles der særligt til børn og unge i alderen 7-14 år. 

Formålet med Biblo GO! er at styrke børns læselyst og læsefærdigheder via en lettere adgang til digitale frilæsningsbøger på mobile platforme og gennem formidling, der er rettet til børn og unge.

Praktisk om at bruge Biblo GO!

Icon Description
  • For at du kan låne bøger fra Biblo GO!, skal du være bosat i Langeland Kommune og oprettet som låner på Langeland Bibliotek
  • Du kan låne 3 e-bøger og 3 netlydbøger om måneden i alt på GO! og Biblo GO!. Du kan dermed ikke låne 3 e-bøger det ene sted og 3 e-bøger det andet sted.
  • Du kan låne en bog i 30 dage. Bøgerne skal ikke afleveres. De forsvinder automatisk fra ”min side”, når de 30 dage er gået.
  • Bøgerne er kopibeskyttede, og man kan ikke kopiere eller printe fra bogen.
  • En læseprøve er tilgængelig (3 % af bogen), så du undgår at bruge et lån på den forkerte bog.
  • Hvis du ikke er låner endnu og under 18, skal du have dine forældres/værges underskrift for at blive meldt ind på biblioteket

Kom i gang med at bruge Biblo GO!

Icon Description

Gå ind på GO - Dit Bibliotek (langelandbibliotek.dk) eller hent Biblo GO!-appen

  • Log ind med dit lånernummer og pinkode til biblioteket.
  • Find en god e-bog eller lydbog.
  • Tryk på ”Lån” og begynd at læse eller lytte.