Foto af puslespil forestillende biblioteket
Sammen om at samle biblioteket!

Sammen om at samle biblioteket

Tid
08:00 - 20:00
Sted
Langeland Bibliotek

Hjælp os med at få samlet puslespillet med biblioteket

Verdensmålsugen i uge 17 handler også om fællesskaber og om social trivsel.
Derfor vil der i løbet af ugen stå et bord på biblioteket, hvorpå der ligger 1000 puslespilsbrikker. Vores håb er, at I kommer forbi, sætter jer og lægger et par brikker og måske sludrer lidt med hinanden undervejs. Når ugen er gået, håber vi på, at vi i fællesskab har fået lagt hele puslespillet med et flot billede af biblioteket.

Advarsel: Sæt god tid af til dit besøg på biblioteket. Det kan være svært at komme videre, når man først er kommet i gang med at lægge puslespil!

UGE17 – BORGERNES VERDENSMÅLSUGE

UGE17 er borgernes verdensmålsuge. Her sætter landets biblioteker – sammen med organisationer, institutioner, kommuner og ikke mindst borgerne – fokus på FN’s 17 verdensmål.

Den fælles kampagneuge formidler verdensmålene, understøtter lokale klimahandleplaner, skaber folkelig forankring og ikke mindst demokratisk bæredygtighed, gennem dialog og handlefællesskaber. I 2025 blev Langeland Bibliotek verdensmålscertificeret. Vi arbejder med verdensmålene hele året, men i uge 17 sætter vi særligt fokus på dem. Velkommen til en uge med masser af spændende aktiviteter på biblioteket.